Danskernes internetvaner under lup

Blot i løbet af de seneste syv dage har samtlige unge mellem 15 og 18 år været på internettet. Samtidig har 250.000 aldrig nogensinde været online. Læs med her og få de spændende resultater omkring danskernes internetvaner og forbrug, som Danmarks Statistik hvert år klargør.

Rapporten ‘It-anvendelse i befolkningen 2016’ er Danmarks Statistik’s værk, og den ser nærmere på danskernes it-forbrug. Her kan man bl.a. læse, at selvom internettet i dag anvendes til rigtig mange forskellige formål, så er de primære informationssøgning, kommunikation, spil, underholdning, uddannelse og ikke mindst handel. Men i takt med at udbredelsen bliver større og større, samt den teknologiske forretning fortsat udvikles, bliver anvendelsesmulighederne også flere og flere. Dette, plus det faktum at dækningsgraden i Danmark er rigtig god, betyder at hele 80% af de danske familier i Danmark er opkoblet til internettet i 2016. Hovedparten af disse er bredbåndsforbindelser med høj hastighed, hvilket kan være en god indikation på et meget digitaliseret samfund, idet værdierne har ligget stabilt de seneste år (kilde: Danmarks Statistik).

Hvor bruger vi vores tid

I undersøgelsen har Danmarks statistik opdelt netadgangen i brugsområder. Her er den klare vinder afsendelse og modtagelse af mails, hvorefter praktiske ting såsom netbank, søgning af informationer samt betaling af regninger følger. På tredjepladsen kommer de sociale medier, der med tiden er blevet mere og mere populære, hvilket også bekræftes i ved, at kun tre procent af unge mellem 15 og 18 år har fravalgt at deltage på de sociale medier. Sammenligner man med den ældre befolkningsgruppe, der spænder over 19 til 89-årige, så er tallet hele 32 procent. På trods af det stadig stigende brug af sociale medier, er de unge imidlertid godt klar over vigtigheden af at opretholde et privatliv. To ud af tre unge vælger nemlig, at det kun er nogle af deres informationer og noget af deres profil, der skal være tilgængeligt offentligt.

Samme gruppe er ikke overraskende nok også den gruppe, der er størst brugere af internettet. Faktisk er hele 100 procent af unge mellem 15 og 18 år online mindst én gang ugentligt, hvoraf 98 procent af de selvsamme unge tilgår internettet via en smartphone. Telefonen er tilmed blevet så foretrukken en enhed, at fire ud af fem mellem 16 og 89 år primært bruger internettet på mobilen.

På trods af at man med alle disse informationer skulle tro, at der næsten ikke findes én eneste dansker, der ikke er forbruger af internettet, så er det faktisk ikke sådan, det forholder sig. Det er langt fra alle, der bruger det, viser det sig i undersøgelsen fra Danmarks Statistik. I 2011 forholdt det sig således, at hele 44 procent af de 65 til 89-årige aldrig brugte internettet. Dette tal er imidlertid faldet med over 50 procent til blot 19 procent i år. Men 19 procent er også en slat, faktisk svarer det til i omegnen af 230.000 danskere, og det er derfor en relativt stor andel af befolkningen, der fx ikke kan gøre brug af internettjenester som Digital post fra det offentlige. Menneskerne i denne gruppe er primært ældre mennesker.

Resultaterne baseres på 6.000 besvarelser modtaget via telefoninterviews eller webskemaer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark på mellem 15 og 89 år.

Japan vil stå klar med ny supercomputer mod slutningen af 2017

Der er stor kamp på computermarkedet, når det gælder, hvem der kan få skabt det hurtigste og det vildeste. Til næste år vil Japan løfte sløret, for et af deres nye produkter på denne front. De vil nemlig præsentere en ny supercomputer, som forventes at være noget at det vildeste, verden længe har set.

Lige nu bliver der arbejdet hårdt i Japan, da det Japanske National Institute of Advanced Industrial Science and Technology er i gang med få den nye supercomputer klar, til den store lancering. De forventer at slå benene væk under deres publikum, med computerens høje hastighed og lave energiforbrug.

Selvom det er meget arbejde, og det betyder høj produktivitet fra skabernes side, så har de et stort håb om at stå klar med denne nye supercomputer i slutningen af 2017.

Der er som nævnt stor konkurrence på markedet, og der skal derfor også meget til for at slå verdens nuværende stærkeste computer Sunway TaihuLight, som er kinesisk produceret. Denne computer er udstyret med en regnekraft på 93 petaflops, så der er meget, den nye supercomputer skal leve op til.

Den nye japanske supercomputer stræber efter en beregningskraft der er helt oppe på 130 petaflops. Så det er tydeligt at se, at de ønsker at slå den nuværende stærkeste supercomputer med mange meter.

Flops er et mål for computerens beregningskraft, og en petaflops svarer til en million milliard beregninger per sekund. For at sætte det i perspektiv, så har en lommeregner en beregningskraft på 10 flops, op mod verdens nuværende stærkeste computers 93 petaflops. Ud fra dette, er det let et se, at computeren her er helt utrolig hurtigt.

Massiv energibesparelse

Den japanske supercomputer skal ikke kun være helt ufatteligt hurtig, den skal også formå at være energibesparende. Igen har japanerne ambitiøse mål, da de bestræber sig på at skabe en computer, der kun har et energiforbrug på 3 megawatt.

Hvis dette lykkedes for japanerne, så kommer de til at føre stort på den front, da andre supercomputere f.eks. Oakforest-PACS bruger 3 megawatt på at have en beregningskraft på 13,6 petaflops. Det vil altså sige, at den kun kan klare en tiendedel af hvad den kommende japanske supercomputer kan klare på samme kraft. Selv i forhold til den nuværende stærkeste supercomputer Sunway TaihuLight, er den et godt stykke foran, da den bruger 15 megawatt på energi.

Hvis det lykkedes japanerne at få skabt denne computer med de ting, som de bestræber sig efter, så vil de blive førende på markedet, og vil med stor sandsynlighed have den plads et godt stykke tid, der de må de har sat sig, er meget ambitiøse for en supercomputer.

Andre fordele de vil give den super computeren, er et vandkølingssystem, og så vil de skrotte matematiske beregninger, som ellers er det typiske beregningsprogram til supercomputere. I stedet vil de benytte sig af machine learning og deep learning. Alt i alt vil denne supercomputer blive bygget og udviklet med henblik på at understøtte kunstig intelligens.

Overraskende udfald: Den danske it-udvikling skal nu overtages af den nye minister for offentlig innovation

Før i tiden var den danske it-udvikling styret af finansministeren, men som noget nyt, er denne post i år blevet overdraget til det helt ministerium for offentlig innovation, som Venstres Sophie Løhde skal stå i spidsen for. Sophie Løhde er hermed blevet en af Danmarks mest magtfulde it-politikere, da hun nu har en del flere opgaver at varetage og koncentrere sig om.

Finansministeren skal ikke længere varetage it-udviklingen

En håndfuld af de udfald, der skete under sammensætningen af den nye regering, var allerede næsten forudset, som at Kristian Jensen fra Venstre blev valgt til finans minister. Samtidig var der dog også en række valg, der kom yderst bag på folk. Et af de valg var, at finansmisteren ikke længere skulle varetage opgaven, der omhandler Danmarks it-udvikling. I stedet blev denne opgave overdraget til den nye minister for offentlig innovation. Derfor for den nye finansminister intet at gøre med Danmarks it-anliggender, som det ellers tidligere har været tilfældet.

It-udviklingen er dog ikke forsvundet helt ud af finansministeriet, da ministeriet for offentlig innovation går ind under finansministeriet. Forskellen er bare, at det ikke længere er selve finansministeren, der skal varetage opgaven for Danmarks it-udvikling, men ministeren for offentlig innovation.

Sophie Løhde overtager

Som det fremgår af den kongelige resolution, skal Venstres Sophie Løhde nu varetage alle Danmarks it-anliggender, som Statens IT, Digitaliserings- og moderniseringsstyrelsen, men det er ikke de eneste områder hun kommer til at styre, da it-udviklingen er et stort område og ansvar.

På denne post kommer hun til at skulle sørge for, modernisering og effektivisering indenfor it, hun skal derudover også stå for styring af de offentlige sektor, overenskomstafhandlinger, ledelse, personale, løn, pension, og andre ting inden for det område. Det er derfor en blandet omgang, hun er ude i at skulle have styr på.

Udover disse ansvarsområder, er der også en håndfuld sager, der skal gå igennem ministeren for offentlig innovation. Sager der omhandler it og digitaliseringsmæssige forhold, og de emner der er herunder, uanset om det omhandler staten eller offentligheden, skal alt sammen gå igennem Sophie Løhde.

Tidligere sundhedsminister: oplevede sjusk og uheldige sager

Sophie Løhde er stadig meget ny, når det gælder om at sidde på en ministerpost. Sidste år i 2015 under den tidligere dannelse af regeringen, var første gang, at hun blev valgt ind som minister. Dengang fik hun posten som sundhedsminister. Selvom hun er ny, er hun dog ikke helt uerfaren indenfor it-området. Hun er uddannet indenfor erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, hun har tidligere været politisk assistent for den tidligere it-ordfører Michael Aastrup Jensen fra Venstre, og så har hun været projektkonsulent i Kristiansen Strategy.

Sophie Løhde var som nævnt tidligere sundhedsminister i den forrige regering, hvor hun oplevede, at sundhedsvæsnet blev mere og mere digitaliseret. Med denne udvikling oplevede hun desværre også sjusk, og en række meget dårlige sager, der aldrig skulle være hændt, som f.eks. da CPR-oplysninger blev lækket til et visumfirma i Kina. Disse oplevelser kan have været nogen af grundene til at hun er kommet på posten for it-udvikling, så hun kan være med til at forbedre fremtiden, og sørge for, at sådan noget ikke kommer til at ske igen.