money

Hvornår kan det betale sig at have en privat, uafhængig rådgiver?

Flere og flere danskere skifter bankrådgiveren ud med en privat og uafhængig rådgiver. Men hvornår kan det egentlig betale sig? Og hvordan arbejder den uvildige rådgiver kontra den klassiske bankrådgiver?

De uvildige og private rådgivere bliver mere og mere eftertragtede i en tid, hvor mange danskere nærer mistillid til bankerne. Bankernes krav om indtjening påvirker bankrådgiverne, som hele tiden skal fokusere på at sælge bankens produkter.

Derfor har de uafhængige rådgivningsfirmaer fået en opblomstring, og flere og flere betaler glædeligt penge for rådgivernes objektive tilgang til markedets produkter.

Men hvornår kan det egentlig betale sig at skifte sin bankrådgiver ud med et privat rådgivningsfirma?

Her guider vi dig til, hvornår du skal være ekstra OBS.

Investeringer

Hvis du vil investere penge, må du gerne være kritisk overfor, hvad din bankrådgiver råder dig til. Mange banker har nemlig provisionsaftaler med investeringsfonde, hvilket betyder, at banken tjener penge, hvis du placerer dine penge i en bestemt fond. Investeringsfonden betaler således banken for at rådgive dig til deres favør.

Med en privat og uafhængig rådgiver sikrer du dig i stedet, at der ikke er nogen interessekonflikt.

Lån og gæld

Din bank har naturligvis interesse i, at du skal låne penge af dem, men det er bestemt ikke altid den billigste løsning for dig.

Der findes mange forskellige låneplatforme på markedet, som kan tilbyde dig et lån, der er langt billigere end din banks.

De private rådgivere har typisk et rigtig godt overblik over markedets forskellige lånemuligheder og kan dermed guide dig til den billigste løsning.

Når det kommer til gæld må du igen huske på, at din bank hele tiden tænker på at tjene penge på dig som kunde. Det er derfor ikke bankens første prioritet at dine gældsposter bliver så billige som muligt.

En uafhængig rådgiver sammensætter i stedet det bedste lån for dig og sørger for, at din gæld ikke vokser sig stor.

Pensionsopsparing

Som udgangspunkt bør din bank lave en gratis beregning for din pension, men du skal dog regne med, at de vil forvente, at du køber nogle af deres produkter efterfølgende.

Hos et privat rådgivningsfirma kan du få råd og vejledning til hvordan din økonomi vil se ud, når du stopper med at arbejde, helt uden at du spilder din pension på bankens gebyrer.

Ekstra penge

Når du pludselig får en stor bonus eller arver en sum penge, vil banken med al forventning råde dig til at sætte pengene ind på en opsparing i stedet for at betale af på din gæld. På den måde kan banken tjene penge på dig to gange.

Her vil man med den uafhængige rådgiver ikke løbe ind i nogen interessekonflikt. Rådgiveren vil i stedet guide dig til hvordan du placerer dine penge bedst og får mest muligt ud af dem.

Forhold dig kritisk

De uvildige, private rådgivningsfirmaer er altså uafhængige af banker og realkreditinstituttet i modsætning til bankerne, som stiller derimod krav om indtjening og har interesse i at sælge dig bestemte produkter.

Det kan derfor være en god idé at forholde sig en smule kritisk, næste gang man lægger vejen forbi sin bankrådgiver. Derudover kan man med fordel undersøge markedet selv eller sammen med en privat rådgiver næste gang, man for eksempel skal låne penge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *