En blog om business og pengesager

Sådan bliver din virksomhed til en succes

0

Når du har startet virksomhed, er det som ens helt egen baby. Man vil gerne se den baby vokse sig stor, og det kræver, at du lægger hårdt arbejde i projektet. Til gengæld er det både sjovt og selvudviklende. Vi vil gerne hjælpe dig til, hvordan du opnår en markant større vækst i din virksomhed, så du kan sætte gang i den store iværksætterkarriere.

Meld dig ind i et netværk, og spred ringe i vandet

Når du melder dig ind i et netværk, får du meget større mulighed for at komme i snak med andre, som har samme ambition om deres firma som dig. I kan spare med hinanden og give gode råd med på vejen, når iværksætteriet bliver hårdt. Du kan også møde folk, som kan afprøve dit produkt og anbefale det til andre. Det spreder simpelthen ringe i vandet.

Det bedste, du kan gøre, er at starte med at melde dig ind i et netværk, som er i din by. Derefter kan du melde dig ind i større og flere netværk, som passer til dig og din virksomhed. Bor du f.eks. i Aarhus, bør du melde dig ind i et Aarhus-netværk.

Få din prototype ud i verden

Uanset hvad man er for et firma, har man en prototype. Det gælder både digitalt og fysiske objekter. Laver du f.eks. en ny slags legetøj, som er rettet mod børn, er det en god idé at få en masse børnehaveinstitutioner og fritidshjem til at afprøve produktet. Det handler nemlig om at nå ud til målgruppen.

Ved at gøre således kan du få meget konkrete anmeldelser på dine produkter, hvilket du kan tage videre til potentielle investorer. De vil med garanti gerne høre, om der findes nogle derude, som direkte har sagt, at de gerne vil købe dit færdige produkt. Vil en række institutioner, der passer børn, gerne det, kan du forsikre investorerne, at der findes potentielle kunder ude i verden. Det gør dit produkt mere attraktivt.

Omtale på sociale medier

Man plejer at sige, at medierne har magten. I dag er det nærmere de sociale medier, som sidder på magttronen. Derfor skal dit produkt også ud på de sociale medier.

Få bloggere og influencere til at promovere dit produkt. Ud fra deres følgerskare og succes kan prisen variere. Det er noget, som I aftaler sammen. Hvis du er helt grøn i dit iværksætteri, er det en god idé at starte med at få personen med færre følgere til at promovere produktet. Det er billigere, og så lærer du, hvordan du skal håndtere sådan et slags samarbejde, inden du bevæger dig videre til de større bloggere. Det er dog vigtigt, at deres følgere er din målgruppe. Ellers er der ikke meget mening i at få dem til at promovere dit produkt.

Hvor skal man sende reklamer?

Færre og færre aviser bliver læst – specielt de fysiske aviser. Når du skal lave en reklame, er det vigtigt, at det er din målgruppe, som ser reklamen. Lidt ligesom vi nævnte før med bloggerne på de sociale medier. Er dit produkt rettet mod et ungt segment, er reklamer på Facebook, Instagram og YouTube en klar vinder. Appellerer du til et ældre segment, bør du overveje fjernsyn og aviser, både de fysiske og digitale. Prisen for dette kan være meget dyr, men du kan også overveje at sende reklamer i din lokale biograf. Det er ikke nær så dyrt, og så starter du i det lokale. Man er meget mere tvunget til at se med på biografreklamer, så der er helt sikkert potentielle kunder at skaffe i biografsalen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.