Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og netop derfor er det en rigtig fornuftig idé at være medlem af en a-kasse, uanset hvad ens status er – selv som selvstændig erhvervsdrivende. En a-kasse er din økonomiske sikring i tilfælde af, at du på et tidspunkt står uden job, eller at din virksomhed må dreje nøglen om. Det er én ting – noget andet er, at du som medlem af a-kassen altid frit kan benytte dig af spændende tilbud, oplæg, workshops og lignende, som hver især udvider din horisont og lader dig møde andre mennesker. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du finder den a-kasse, der kan hjælpe dig bedst muligt, og bare rolig. Er du allerede medlem af en a-kasse, kan du sagtens skifte, hvis du finder noget bedre.
Priser og støtte
Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, er dagpengesatsen den samme. Den bliver vedtaget politisk hvert år, og det samme beløb gælder altså i alle a-kasser. På den måde er du sikret den samme økonomiske støtte alle steder. Kontingentpriser varierer dog rimelig meget, og det er naturligvis noget, du skal forholde dig til. Hvor meget vil du betale for dit medlemskab? For dem, som bruger deres a-kasses tilbud meget, er en højere pris måske acceptabel, mens dem som kun benytter sig af den økonomiske støtte i tilfælde af arbejdsløshed, formentligt vil prioritere en lavere kontingentpris.
Den støtte, din a-kasse kan give dig, er dog ikke kun økonomisk, og derfor giver det rigtig god mening at sætte sig godt ind i, hvilke a-kasser der henvender sig til folk med din uddannelsesmæssige baggrund og din nuværende situation. Den rigtige a-kasse er nemlig altid opdateret på specifikke brancher, jobmuligheder, bevægelser og deslige, og er du medlem af den rigtige, får du automatisk adgang til en lang række tilbud, som du frit kan benytte dig af. Det er i høj grad værd at forholde sig til.
A-kasser tilpasset dig
De forskellige a-kasser er udmærket klar over, at folk er forskellige, og derfor gør de også deres bedste for at ramme lige præcis deres målgruppe. Det gør nogle af dem blandt andet ved at målrette sig meget specifikke målgrupper for at kunne yde den bedste og mest kompetente støtte.
Nogle a-kasser henvender sig således primært til selvstændige, hvilket er en enorm fordel for dem, som rent faktisk har valgt den levevej. Der er nemlig en del a-kasser, der ikke optager selvstændige på grund af den økonomiske usikkerhed, og finder man først en a-kasse, som gerne vil optage selvstændige, kan man også regne med, at de kan tilbyde relevant sparring og rådgivning.
Langt de fleste a-kasser er målrettet ”almindelige” lønmodtagere, men også her er der mange kategorier. Alt afhængig af om du er jurist, pædagog eller kommunikationskonsulent, vil der være særlige a-kasser, som passer bedst til dit personlige behov.
Brug troværdige guides
Uanset om du er interesseret i at skifte a-kasse, eller om du skal melde dig ind for første gang, kan det være en stor hjælp at bruge tilgængelige guides med letoverskuelige oversigter over landets forskellige a-kasser. Eksempelvis på www.billigakasseguide.dkfinder du en meget overskuelig og letforståelig oversigt over alle de forskellige a-kasser, du kan vælge mellem. I oversigten figurerer alt det, der er nødvendigt at vide; pris, målgruppe, antal medlemmer, og hvem de optager. Med sådanne guides har det aldrig været nemmere at finde den helt rigtige a-kasse.