En blog om business og pengesager

Få større succes med din jobsøgning med en god ansøgning

0

Når du skal søge job, er der meget, der har indflydelse. Uanset om du er nyuddannet eller mere erfaren, så søger du job efter de samme præmisser som alle andre. Medmindre du kender nogen i virksomheden, så søger du job ved at sende din ansøgning og dit CV. 

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, om der bliver lagt mest vægt på CV’et eller ansøgningen. Men som udgangspunkt er det din ansøgning, der bliver læst først. Derfor skal du skrive en god ansøgning, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at komme til jobsamtale. 

Men hvordan skriver du så en god ansøgning? Ofte har folk fuldt fokus på det sproglige, og så glemmer de det strukturelle og det, ansøgningen egentlig skal. Din ansøgning skal se fremad, og den skal vise, hvem du er, og hvad du kan bidrage med. Kan den det, så er du godt på vej.

Skab struktur på din ansøgning

Når du skal skrive din egen jobansøgning, er det noget af det mest oversete – men vigtigste – at du får skabt en god struktur. En god ansøgning består af en indledning, der sætter scenen, et midterstykker, hvor du forklarer, hvordan du bidrager, og en slutning, hvor du sætter en tyk streg under, at du matcher både fagligt og personligt.

Denne struktur får du bedst, hvis du bruger en god skabelon til din ansøgning. Med en god skabelon, ved du præcis hvad du skal skrive, og hvor du skal skrive det. Samtidig med at du har en god skabelon, har du også et konkrete ansøgning-eksempel at læne dig op ad. 

Men du skal altså dele din ansøgning op i tre, hvis du vil være sikker på, at den har den rette struktur. 

Den første del – indledning – er her, du slår tonen an og overordnet fortæller, hvorfor du er den rette til jobbet. Du skal ikke give alt væk, men kom gerne med et oprids af din primære erfaring og rigtig gerne din primære motivation. Er du tekstforfatter, så sig, at du altid har elsket at skrive og vis det. Indledningen skal gerne give læseren mere lyst til at læse.

I midten af din ansøgning, som gerne skal fylde det meste, skal du tage fat i de krav, der er listet i jobopslaget. Her skal du altså gøre det klart, at du kan bidrage med at løse de udfordringer, virksomheden har. Brug din erfaring. Men gør det kun ved at se fremad. “Jeg kan bidrage med X, fordi jeg har arbejdet med Y, hvor jeg lavede Z.” 

Mange kommer til at lave et referat af deres CV, hvor de bare opridser deres erfaringer. Det skal du ikke. Du skal bruge dine erfaringer som belæg for, at du kan bidrage fremadrettet. Og det skal du gøre i det meste af ansøgningen. 

Få din personlighed i spil til sidst i din ansøgning

Til sidst skal du slå fast igen, at det er dig, der er den rette. I dette afsnit, som vi sagtens kan kalde for afslutningen, har du mulighed for at opridse den eller de absolut vigtigste pointer omkring dig og din profil.

Hertil giver det særlig god mening, hvis du også drager din personlighed ind. Forklar, at du på baggrund af det, du har skrevet, ser et godt match mellem jer både faglige og personligt. Her kan du så forklare, hvordan din personlighed er, og hvor du ser matchet.

Til slut skal du blot sige, at du glæder dig til at høre fra dem, og at du håber at have vakt deres interesse. 

Din ansøgning er nu, som den skal være. Du ved nemlig, at den har de elementer med sig, som den skal have, fordi du har brugt en god ansøgning-skabelon til det.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.