En blog om business og pengesager

Glade medarbejdere er effektive medarbejdere

0

Vil du have motiverede og effektive medarbejdere, er det vigtigt at sørge for, at de er glade. For hvis de er glade, er lysten og evnen til at yde en god indsats automatisk større. Her får du råd til, hvordan du bedst muligt motiverer medarbejderne i netop din virksomhed.

Ris og ros

I en travl hverdag er det rigtig vigtigt at huske at fortælle sine medarbejdere, hvis der er noget, de kunne gøre bedre, men så sandelig også hvis der er noget, de gør godt. Nogle gange har vi tendens til kun at give ris, mens rosen bliver overset. Og det er rigtig demotiverende som medarbejder, hvis de gode ting aldrig bliver påpeget. Risen er nødvendig, for medarbejderen skal have en chance for at vide, hvad han gør galt, før det kan forbedres. Men rosen, der kommer derimellem, sørger for at bevare lysten og energien til at kæmpe for at blive bedre. Det handler overordnet set om, at der bliver lagt mærke til den indsats, de yder.

Det er vigtigt at vænne sig til, at de rosende ord ikke blot behøver at gives på baggrund af noget fagligt. Er medarbejderen altid en humørbombe, har personen på eget initiativ arrangeret det næste firmaarrangement, eller besidder personen en helt tredje egenskab, som er et par rosende ord værd? Husk, at alt dette også er med til at få virksomheden til at fungere. Rosende ord vil helt sikkert få smilet frem på enhver medarbejder.

Fejr succeser

Er der en stor aftale, som lige er gået i hus, eller har I fremgang? Uanset hvilken succes virksomheden måtte have, er det værd at fejre. Arranger en firmafest, hold en lang frokostpause, eller giv kage til alle. Ting som disse kan måske lyde banale, men det er de langtfra – det er ofte disse, der gør hele forskellen. De er nemlig med til at sprede den gode stemning og vise, at medarbejdernes indsats værdsættes. Det kan betyde meget for den fremtidige stemning. Det vil helt sikkert også være med til at styrke fællesskabet i virksomheden, fordi fejringerne viser, at det er noget, I har klaret sammen.

Værdsæt medarbejdernes indsats – også når I ikke har succes

Det er vigtigt at fejre jeres succeser, men det er mindst lige så vigtigt at værdsætte medarbejdernes indsats, selvom den ikke har ført til succes. Har I knoklet samlet det sidste lange stykke tid og taget en masse overarbejde i håb om at nå jeres mål? Så fortjener det uden tvivl klap på skulderen – uanset om målet er nået eller ej. Det afgørende er, hvorvidt de har kæmpet for det. Nogle gange kommer man bare ikke i mål, selvom man gør sit bedste. Men det er der ikke noget at gøre ved. Hvis medarbejderne ved, at deres indsats bliver værdsat, vil de helt sikkert kæmpe en brav kamp igen næste gang, de bliver bedt om det. Det vil med garanti være med til at give dem blod på tanden og smil på læben. Og hvem ved, måske når I så hele vejen i mål?

Det er altså ikke nødvendigvis de fysiske ting, der motiverer ansatte, men du kan gøre meget med andet. Når det så er sagt, kan det sagtens være, at du har en plan om, at der skal være en god kaffemaskine eller nogle gaver til de ansatte. Er det tilfældet kan du kigge forbi denne testside, hvor der er et hav af produkter, som måske kan hjælpe på kontoret. 

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.