Kig ned, når du skal forbedre det fysiske indeklima på kontoret
Dette indhold er sponsoreret.
Hvad er god komfort på en arbejdsplads? De fleste vil nok tænke på en god kontorstol og et godt hæve-sænke-bord. Du vil måske også tænke på godt lys og godt indeklima. Men det fysiske arbejdsmiljø er mange andre ting, som man måske ikke tænker over. For har du nogensinde tænkt gulve ind i et godt fysisk indeklima?
Tænk gulvet ind i indeklimaet
Mange kontorer har hårde trægulve, der larmer, når folk går op og ned ad gangene, og som ikke er gode at gå på, da de ikke giver efter. Mange kontorer har også gulvtæpper, der kræver meget vedligeholdelse og kan samle massevis af støv.
Gulvet er altså et godt sted at skrue, hvis du ønsker et endnu bedre fysisk indeklima på kontoret. Hvis du arbejder på et kontor med eksempelvis hårde trægulve, skulle I overveje at ændre de hårde trægulve til polyurethangulve. Hvis du aldrig har hørt om gulvene før, er du undskyldt.
Hvad er et polyurethangulv?
Et polyurethangulv minder mest om en gummibelægning, som har en let affjedrende effekt. Det er derfor meget behageligt og blødt at gå på. Derudover er det støjdæmpende, så dine kollegaer kan gå op og ned ad gangene uden at forstyrre hele kontoret.
Gulvet er slidstærkt og kan holde til, at både kontorstole og udendørssko slider på det hver dag. Og det bedste ved denne type gulv er dog næsten, at det er nemt at holde. Der er ingen samlinger i gulvet, og der hænger ikke støv i det som på trægulve og gulvtæpper.
Minimalisme med et strejf af New York
Udover at gulvet er praktisk, passer det godt ind i de fleste danske kontorlandskaber, da det også har æstetik og design i højsædet. Gulvet har en rolig og ensartet overflade, som minder om beton, og kan derfor give en rå detalje til kontorlandskabet. Det er minimalistisk i sit udtryk, men har alligevel et strejf af det populære New Yorker-look med de store, ubrudte, rå overflader.
New Yorker-looket er en af de helt store indretningstrends, så her kan I også skrue på æstetikken.
Vi håber, at denne lidt utraditionelle idé til et bedre fysisk indeklima har sat nogle tanker i gang om, hvordan man også kan skrue på indeklimaet. Et godt indeklima er nemlig en god investering både for dig selv og dine kollegaer, så alle kan yde deres bedste i de mest optimale omgivelser.