En blog om business og pengesager

Leder, glem ikke medarbejderplejen!

0

Hvad, der definerer en god arbejdsplads, kan være svært at sige, men sammenhold og anerkendelse må bestemt være nogle af hovedingredienserne! Faktisk er disse vigtigere end høj løn, store julegaver og bonusser i lange baner! Hvis du vil vide, hvordan du skaber en opretholder sunde medarbejderelationer.

En sund arbejdsplads

En sund arbejdsplads er en god arbejdsplads. Hvis du som chef opfordrer dine ansatte til at leve et sundt og aktivt liv, får du nogle bedre medarbejdere ud af det, fordi de får et større personligt overskud og et højere energiniveau. Sunde tiltag på en arbejdsplads kan for eksempel være at lave en aftale med det lokale fitnesscenter om en medarbejderpris, hvorved det bliver mere attraktivt for de ansatte at leve et aktivt liv.

Desuden kan det være en idé at skifte kage og søde sager til møderne ud med sunde snacks som nødder og frugt. Dette giver et stabilt energi- og blodsukkerniveau i modsætning til chokolade og kiks, som giver et kortvarigt kick, hvorefter energien igen daler. En sund kost dagen igennem sørger for et stabilt energiniveau – og dermed ydeevne – og gør, at medarbejderne er i stand til at arbejde effektivt hele dagen igennem! Ved at opfordre alle på arbejdspladsen til at leve sundt får du ikke blot nogle mere fokuserede medarbejdere ud af det, men du viser ligeledes, at du bekymrer dig for dine ansatte og interesserer dig for deres velvære!

En god omgangstone

En sund arbejdsplads handler dog om mere end æblebåde og træningslokaler, det handler også i høj grad om, hvordan omgangstonen er! Der har i de sidste år været flere sager om mobning på arbejdspladsen, og det er i dén grad noget, der kan ødelægge arbejdsglæden! Hvis man som ansat frygter at gå på arbejde på grund af faren for spydige kommentarer og ondskabsfulde grin, er de udvendige rammer fuldstændig ligegyldige!

Det er derfor uhyre vigtigt, at der på arbejdspladsen er en god omgangstone og gensidig respekt! Den gode omgangstone holder I ved at være opmærksomme på jeres eget og hinandens ordvalg samt diskussioner og ikke være bange for at påpege, hvis nogen går over grænsen. Selvom man kan være uenige i arbejdsmæssige sager, kan man stadig godt tale pænt til hinanden – akkurat ligesom man lærer børn det!

Sammenhold og fælles oplevelser

Ligesom børn har et tæt fællesskab i en god skoleklasse, er det også med til at definere en god arbejdsplads, hvis der er et stærkt sammenhold! Hvis man på arbejdspladsen har det godt med hinanden helt personligt, vil det arbejdsmæssige også forløbe mere smertefrit! Ved at styrke sammenholdet vil medarbejderne nemlig føle et større ansvar overfor både chefen og hinanden! Hvis man ved, at det ikke blot er ens kollega, men også ens ven, det går ud over, hvis ikke man udfører sit arbejde godt nok eller melder sig syg uden grund, vil man automatisk presse sig selv lidt mere! En måde at styrke sammenholdet på er ved at have nogle oplevelser at kigge tilbage på.

Ved at holde en personaledag med en sejltur eller en tur på gokartbanen får medarbejderne nemlig en fælles oplevelses- og referenceramme! Det kan også være, I skulle tage på teambuilding? Dét styrker i hvert fald sammenholdet, og I får mulighed for at opleve hinanden som andet en blot arbejdskollegaer. En anden idé kan være at holde en firmafest! Ved at få de ansatte ud af kontoret og de vante rammer får de et nyt syn på hinanden og opbygger en personlig tilknytning, som er med til at forhøje arbejdsglæden og –indsatsen! Hvis du er interesseret i firmafester og events, så læs mere her.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.