At blive set på nettet er næsten det vigtigste for en virksomhed
Synes du, at din virksomheds hjemmeside mangler besøgende? Og/eller er dine konkurrenter bedre til at få deres produkter spredt på nettet? I den her artikel vil vi gå igennem, hvorfor det er vigtigt at være synlig på internettet med blandt andet SEO, og hvad det kan gøre for dig og din virksomhed. Vi vil desuden snakke om sociale medier, og hvordan du kan bruge dem bedst muligt til at sælge dit produkt.
Det har aldrig været så vigtigt at blive set på nettet, som det er i dag
Når man laver en Google-søgning, har det aldrig været vigtigere at ligge i toppen, når der bliver søgt på ens produkt, virksomhed eller noget, som kan minde om det produkt, man prøver at sælge. Med en SEO-tekst kan du få flere clicks på din hjemmeside.
At være synlig på nettet har en kæmpe indflydelse på dit firma og dets succes. Vi lever i en verden, hvor internettet har taget verden med storm, og man risikerer at blive blæst væk, hvis man ikke er med på beatet. Man kan ikke længere stole på avis- og tv-reklamer, da mediehusenes avisomsætning er faldet drastisk grundet mangel på læsere, og fjernsyn bliver set mindre end før i tiden. Specielt af den yngre generation. I dag holder folk – og særligt den yngre generation – sig til online medier og streamingtjenester. Derfor er det også vigtigt at omstille sin virksomhed til netop de vilkår.
Derfor er det også vigtigt, at man prøver at undersøge de sociale mediers evner til at fremme det produkt, som man prøver at sælge. Har du et produkt eller en ydelse, som kunne appellere til et større publikum, hvis en influencer reklamerede med det? Udnyt det! Hvis du har kapitalen til det, virker reklamer på Instagram med en kendt blogger næsten lige så godt, hvis ikke bedre, som 90’ernes reklamer med supermodeller. Disse bloggere og influencere har allerede et publikum, så du behøver ikke at bekymre dig om, om det når ud til nok mennesker, når de reklamerer for dit produkt. Og selvom vi har love i Danmark, som siger, at bloggere skal fortælle deres følgere, at det er reklame, kan det stadig gøres diskret.
Hvorfor er der nogle virksomheder, der ikke skærer igennem?
Det kan der være mange grunde til. Ens produkt er måske ikke det, som forbrugeren kunne ønske sig, eller så er det fordi, man ikke er god til at brande sig selv. SEO-tekster, som synliggør en meget mere på Google, er en klar fordel, når man skal brande sit produkt eller sin ydelse.
Nogle virksomheder får heller ikke slået nok igennem på de sociale medier. Om det så er Facebook, Instagram, YouTube eller noget fjerde, så er det som om, at de ikke er strategiske nok i forhold til den slags. Penge kan selvfølgelig også være en faktor. Mange steder koster det rigtig mange penge at få lavet større reklamer på nettet, og hvis man er en lille, nystartet virksomhed, er det måske ikke i dyre reklamer, man lægger sin kapital først. Men vi er nødt til at tænke anderledes i dag, og vi bør netop tænke, at nettet og dets sociale medier er der, fremtiden befinder sig. Kan man investere i den slags reklamer, bør man gøre det.
Kend din forbruger
Nogle virksomheder begår også den fejl, at de ikke lærer deres forbruger at kende. Det er vigtigt, at man ved, hvilke platforme ens forbruger benytter – er det aviser og tv, eller er det langt mere sociale medier og online platforme? Ved man, hvor forbrugeren typisk vil se ens produkt, ved man også meget mere om, hvordan man skal sælge produktet – uanset om det er SEO eller reklame.