Tips til et godt indeklima på arbejdspladsen
At virksomheden er ren og ryddelig skaber de bedste omgivelser for dine medarbejdere, men bidrager desuden til, at besøgende får et godt indtryk af din virksomhed. Hertil er de rette rengøringsmidler og -redskaber naturligvis nødvendige. I denne artikel er omdrejningspunktet, hvordan du i samarbejde med dine kollegaer kan få en ren arbejdsplads.
De rette rengøringsmidler og -redskaber
Det første skridt mod at skabe et godt indeklima er, at rengøringen er i top. Der er mange rengøringsopgaver i en virksomhed, og både kontorer og toiletter skal holdes rene. Måske har I en kantine eller et køkken, der også skal have en kærlig hånd med støvkluden. Støv og skidt sætter sig hurtigt både på tekstiler og hårde overflader. Hvis det hurtigt fjernes, er det for det første hurtigere at få bugt med, og for det andet er det nemmere at opretholde et sundt indeklima. I virksomheden kan I eksempelvis lave en aftale om at huske hinanden på, at bordene skal være ryddet op, og at der ikke må stå opvask på køkkenbordet, når I holder fyraften.
Hos grossistvirksomheden NOWAS finder du alt det, du har brug for indenfor rengøringsartikler. Det gælder, uanset om det er en ny støvsuger, der skal investeres i, eller om vinduerne skal pudses. Med deres store sortiment får du en samarbejdspartner, der vil være behjælpelig med at gøre rengøringen lettere for din virksomhed. Hvis rengøringsopgaverne bliver for omfangsrige, kan du og din virksomhed overveje at få professionel rengøringshjælp.
Hvordan er temperaturen?
Som hovedregel er den ideelle temperatur indendørs mellem 18 og 20 grader. På varme sommerdage er det derfor vigtigt med ordentlig ventilation, og det kan være en god idé at montere markiser ved vinduerne, som kan give skygge ind på kontoret. En for høj temperatur vil højst sandsynligt gøre dine medarbejdere døsige. Omvendt skal der sørges for, at temperaturen på en iskold dag i februar ligeledes befinder sig indenfor dette spænd. Derudover er det væsentligt, at der bliver luftet ud et par gange dagligt. Udluftning vil minimere støv, fugt og andre partikler, hvilket ellers kan skabe et dårligt indeklima. Når vinduerne står åbne, vil temperaturen naturligt falde. For at regulere og bevare temperaturen kan en termostat installeres, og der kan påsættes mærkater på ruderne, så I husker at lukke vinduerne, inden kontorerne forlades.
Lys og planter
Selvom det i nogle tilfælde er godt at skærme for solen, så temperaturen på kontoret ikke stiger voldsomt, er det alligevel væsentligt at få lys ind. Dagslys er essentielt, og undersøgelser viser gang på gang, at dagslys påvirker humøret positivt. Et godt lysindfald har derfor en god effekt på indeklimaet og vil formentligt bidrage til gladere medarbejdere. Lysindfaldet kan naturligvis komme gennem store vinduer, og ellers kan I sørge for, at ruderne holdes rene og pudses. Foruden at lys har en positiv indflydelse på humøret, har planter det også. For det første appellerer planterne og deres farver til sanserne, og de kan skabe en god stemning. Derudover producerer planter ilt og medvirker derfor til at opretholde et godt indeklima i lokalerne. Samtidig ser blomster og planter også indbydende ud, og de kan afgive en frisk duft, som ligeledes kan modvirke døsighed. Dermed ikke sagt, at kontoret skal associeres med et plantebed, men et par planter hist og her og i forskellige sorter vil have en gavnlig effekt.