En blog om business og pengesager

Det skal du være opmærksom på, når du ansætter

0

Når der skal ansættes nye medarbejdere i din virksomhed, er der nogle vigtige overvejelser, der skal gøres, inden selve ansættelsesprocessen starter. Når selve processen er gået i gang, er der her ligeledes mange overvejelser, der skal gøres, før ansættelsen er vellykket og afsluttet. Der er en masse juridiske og praktiske faktorer, man skal forholde sig til, og det kan virke som en stor mundfuld. Nedenstående råd guider dig til, hvad du skal være opmærksom på, når du ansætter nye medarbejdere.

Det gode jobopslag

For det første er det vigtigt for hele ansættelsesprocessen, at der er skrevet og offentliggjort et godt jobopslag. Det gode jobopslag giver en tydelig idé om, hvad jobbet indebærer, hvor jobbet befinder sig fysisk, og hvilken slags medarbejder der søges. Desuden skal jobopslaget også udtrykke, hvor man skal henvende sig med sin ansøgning, hvornår tidsfristen foreligger, og eventuelt hvornår der forventes at afholdes jobsamtaler.

Din virksomhedssituation spiller en stor rolle

Der er stor forskel på, hvordan man bedst ansætter afhængigt af din virksomhed og dig selv. Hvis du har en stor virksomhed med en masse ansatte, har du naturligvis prøvet det før og ved typisk i grove træk, hvordan det foregår. Du kan derfor også sagtens ansætte flere på en gang, da der er andre end dig selv i virksomheden til at hjælpe og indkøre de nyansatte i organisationen og i de pågældende opgaver. Hvis du derimod har en lille virksomhed med små eller måske ingen ansatte, står du lidt på bar bund i forhold til, hvordan en ansættelsesproces fungerer. Her er det en god idé at sætte sig rigtig godt ind i det praktiske og juridiske, måske med hjælp udefra, så du ikke ender med håret i postkassen. Desuden er det en fordel at ansætte meget få ad gangen, så du både kan sætte den nye medarbejder ind i opgaverne, men samtidig være i stand til at kunne passe dine egne.

Tålmodighed sikrer det rigtige valg

Det er en rigtig god idé at væbne sig med tålmodighed, når man skal ansætte nye medarbejdere. For det første skal ansøgerne have rigeligt med tid til at opdage opslaget, overveje jobbet og dernæst formulere en god jobansøgning. Herefter skal du selv forholde dig til ansøgninger, som kan komme i massevis. Disse skal sorteres, og først herefter kan du indkalde til samtale, som ofte forløber over flere runder. Til sidst skal den rette medarbejder udvælges, og der skal udarbejdes en kontrakt, som skal skrives under, før ansættelsen er gyldig. Ansættelsesprocessen kan altså være rigtig lang, men med god tålmodighed sikrer du dig det bedste resultat.

Skab en god arbejdsplads

En god arbejdsplads med et stærkt fællesskab og god kommunikation skaber glade og dygtige medarbejdere. Vedligehold den gode arbejdsplads ved at afholde hyggelige arrangementer uden for arbejdstiden og husk at give ros og konstruktiv kritik, som skaber en indbyrdes tillid blandt de ansatte og ledelsen. Sørg for at inddrage de nye medarbejdere hurtigst muligt i dette, så de ligeledes bliver en del af fællesskabet og kan bidrage hertil. Desuden skaber en god arbejdsplads god omtale, som kan være en stor fordel, når der skal ansættes nye medarbejdere. God omtale giver mange ansøgere, hvilket er den bedste forudsætning for at finde den rette medarbejder.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.